Havkajak kursus
Tag et Havkajak kursus i Nationalpark Skjoldungernes Land
Stand Up Paddling kursus
Kom på Stand Up Paddling kursus i skjoldunge landet.
MTB kursus
Tag med på intro kursus og lær teknikken til at komme sikkert rundt på MTB sporet.
Introduktion til vandring i den skønne nationalpark
Kom godt i gang med vandring på et intro kursus.

Til lands og til vand

Uddannede instruktør

Sikkert ud i Nationalpark Skjoldungernes Land

TAG DIT INTRODUKTIONS KURSUS TIL
SUP, MTB, KAJAK & VANDRING HOS OS

Vil du gerne ud og opleve den skønne nationalpark på egen hånd?  Men også gerne være sikker på at du kommer godt afsted, og hjem igen? Vi holder faste intro kurser til både MTB, SUP, Kajak og Vandring hele sæsonen. Med de dygtigste instruktører sikrer vi dig en tryg start på dine outdoor oplevelser. Meld dig til et af vores kurser så garanterer vi at du får en god start. Til lands og til vands i Nationalpark Skjoldungernes Land.

SUP intro kursus

SUP intro kursus​

Kurset her er en basis introduktion til Stand Up Paddling. Formålet er at give DIG de bedste forudsætninger for at komme ud på oplevelser i nationalparken på et paddleboard. Du vil blive undervist i korrekt brug af udstyr, hvordan du kommer sikkert ud og hjem igen, balance og vende teknikker. På turen giver vi dig en masse tips og tricks og der bliver god tid til at lege på boardet og afprøve alt det vi har lært dig.

Vores SUP kurser tager 2 timer, vi låner dig alt udstyret: gode stabile paddleboards, en padle, våddragt og svømmevest. Efter kurset har du alt udstyret til din rådighed i yderligere 2 timer, så der bliver rig mulighed for at træne mere, på alt det du har lært. Der er maks. 8 deltagere per kursus. Alt det koster kun kr. 475,-per person.

Vi afholder kurser hveranden torsdag kl. 17 og hver søndag kl. 10 på Roskilde Havn. Og med vores mobilestation holder vi privatkurser på Holbæk og Frederikssund havn når det passer ind i jeres kalender. Der betales for minimum 4 deltagere ved et privatkursus. Alle SUP intro kurser udbydes af partner Roskilde Kajakpolo & SUP. Følg linket nedenfor og kom direkte til booking.

BOOK NU

MTB intro kursus​

MTB intro kursus​

Tag med på intro kursus og lær teknikken til at komme sikkert rundt på MTB sporet.
For nybegyndere og lettere øvede som gerne vil have styr på de grundlæggende tekniker i mountainbike kørsel. Vi starter med gennemgang af gear, bremser, teknik og lette øvelser, inden vi tager afsted i roligt tempo på MTB sporet. Undervejs holder vi pauser og bygger lidt mere teknik på, som afprøves undervejs på turen.

Efter kurset vil du have helt styr på din grundposition og bremse teknik, hvilket er de mest basale elementer for MTB kørsel. Varighed 2 timer, alle kan deltage uanset form. Vi kører tempo så alle kommer sikkert med rundt. Garanti for store smil og grin undervejs, og måske lidt sved på panden. Vi afvikler intro kurser i Boserup skov og Bistrup skoven. klik på knappen nedenfor og find vores næste intro kursus. MTB intro kurser udbydes af partner MTB-events.dk

BOOK NU

Havkajak intro kursus

Havkajak kursus

INTRO KURSUS: Er du nysgerrig efter at finde ud af om havkajak er noget for dig? Her har du mulighed for at få et indtryk af de fantastiske oplevelser havkajak verdenen byder på. På vores intro kursus lærer du alle de basale teknikker til at styre kajakken og hvordan du sikrer en tryg sejlads. Intro kurset tager 3 timer og inkluderer alt nødvendigt udstyr: Kajak, pagaj, og svømmevest. Alt du skal medbringe er eget badetøj, evt. våddragt, et håndklæde og dit gode humør. Prisen for kurset er kr. 450,- per deltager og foregår på Holbæk havn
IPP2 KURSUS: Har du lyst til et længerevarende 2 dages kursus kan vi tilbydes vores populære IPP2 kursus. På dette kursus lærer du de grundlæggende ro- og redningsteknikker, så du er i stand til at hjælpe dig selv og andre ved en kæntring. Vi fokuserer også på korrekt roteknik og skadesforebyggende roning, så du får mest muligt ud af turen. Øvelserne foregår under trygge forhold og under kyndig instruktion af uddannede havkajakinstruktører. Dette kursus følger Dansk Kano- og Kajakforbunds IPP2-niveau, og giver dig mulighed for at blive certificeret roer under International Paddle Pass normerne. Prisen for kurset er kr. 2150,- og inkluderer et 5-turs klippekort til leje af kajak når det passer dig efterfølgende.
Det er en forudsætning ved begge kurser at deltagerne kan svømme.
Havkajak kurserne udbydes af partner Kajakmanden.dk. Klik på knappen nedenfor for at booke et kursus der passer dig.

BOOK NU

Vandring intro kursus

Intro kursus​ til vandring​

Vil du ud på en længere vandretur og har brug for en god indføring i vandreteknik, udstyr, ruteplanlægning, overnatning etc.? Vores vandrekurser giver dig en basis indføring i alt det du har brug for, for at komme godt på vej og hjem igen. Vi drager afsted på en tur omkring de 10 km i de omkringliggende skove og gennemgår undervejs alle de vigtige områder som klæder dig godt på til en længere vandretur. Vi berører planlægning af både rute, grej og mad. Vi taler om det nødvendige udstyr og det lækre udstyr til en ekstra oplevelse. Og så taler vi om træning og fysisk formåen. Vores instruktører er yderst erfarne ud i vandring og elsker at lære fra sig. Klik på "BOOK NU" nedenfor og udfyld kontaktformularen for høre mere om vores vandrekurser.

BOOK NU